præsum

Latín

præsum
clásico (AFI)	[ˈpraɪ.sũː]
rima	ae̯.sum

Verbo transitivo

presente activo præsum, presente infinitivo præesse, perfecto activo præfuī, participio futuro præfutūrus. (irregular, sin pasiva, gerundios, gerundivos, ni supinos)

1

Grafía alternativa de praesum.

Conjugación

Flexión de præsum(irregular)

indicativo		singular			plural
		primera	segunda	tercera	primera	segunda	tercera
activo	presente	præsum	præes	præest	præsumus	præestis	præsunt
	imperfecto	præeram	præerās	præerat	præerāmus	præerātis	præerant
	futuro	præerō	præeris	præerit	præerimus	præeritis	præerunt
	perfecto	præfuī	præfuistī	præfuit	præfuimus	præfuistis	præfuērunt, præfuēre
	pluscuamperfecto	præfueram	præfuerās	præfuerat	præfuerāmus	præfuerātis	præfuerant
	futuro perfecto	præfuerō	præfueris	præfuerit	præfuerimus	præfueritis	præfuerint
subjuntivo		singular			plural
		primera	segunda	tercera	primera	segunda	tercera
activo	presente	præsim	præsīs	præsit	præsīmus	præsītis	præsint
	imperfecto	præessem	præessēs	præesset	præessēmus	præessētis	præessent
	perfecto	præfuerim	præfuerīs	præfuerit	præfuerīmus	præfuerītis	præfuerint
	pluscuamperfecto	præfuissem	præfuissēs	præfuisset	præfuissēmus	præfuissētis	præfuissent
imperativos		activo			pasivo
		presente (2ª persona)	futuro (2ª persona)	futuro (3ª persona)	presente (2ª persona)	futuro (2ª persona)	futuro (3ª persona)
	singular	præes	præestō	præestō	—	—	—
	plural	præeste	præestōte	præsuntō	—	—	—
		presente	perfecto	futuro	presente	perfecto	futuro
infinitivos		præesse	præfuisse	præfutūrus esse, præfore	—	—	—
participios		præsēns1 (præsentis)	—	præfutūrus -a,-um	—	—	—